Hvordan man avler HD og andre skeletsygdomme

Animationen bragt med tilladelse fra Jan Demeyere, Belgien
animation Starten på animationen viser en schæferhund, som den blev afbildet på de såkaldte boniturkort i DDR helt op til 1989.
Animationen viser tydeligt, hvordan sygdomme som HD, lumbosakral stenose/cauda equina-syndrom (Link) og spondylose kan opstå i baghånden.
Albueproblemer opstår selvfølgelig som følge af den øgede vægt og de ændrede vinkler i forhånden.

I DDR opnåede man i 1985, at 94,4 % af de røntgenfotograferede hunde havde A-hofter (HD-frei)!! Kilde: http://parchimer-land.homepage.t-online.de/archi2.htm
Kendetegnende for DDR-schæferen var en mere vandret ryglinje, end den vi ser hos hundene i dag.

Vore hunde følger ikke standarden længere. Citat: "den i forhold til vandret ganske let faldende ryg". Link til Standard
De har en stærkt skrånende overlinje uden balance mellem for- og bagpart. De er for store og tunge. Som de siger i Tyskland: "Vorne Hund, hinten Frosch". (Hund forrest, frø bagerst)

Se eksemplerne fra Ulm 2009, eller de mest benyttede avlshanner i Tyskland i 2010. På samme side er angivet det tyske HD-indeks for hundene. Regner man gennemsnittet for udstillingshundene ud fås 84,9. Det tilsvarende indeks for sportshundene er 76,1. Det giver en forskel på 8,8 i sportshundenes favør. Hvorfor mon?

Der er en helt klar sammenhæng mellem de sygdomme, hundene lider af, og de meget skrå overlinjer med overvinklede bagparter og løse haser. Læs evt. min oversættelse af Jan Demeyeres artikel.

Vi hører ofte, at brugshundene skal "forbedre" deres eksteriør. Det skal vel forstås sådan, at de skal efterligne udstillingshundene. Se lige forskellen i hurtighed, koordination og balance på Furbo og Zender. En brugshund skal ikke være stor, tung og klodset. Den skal opdrættes i forhold til standarden (middelstor og middelkraftig) og det, der gavner hundenes sundhed og brugsegenskaber, og hvis standarden er i modstrid med hundenes sundhed og brugsegenskaber, bør den ændres. Man kan ikke designe et dyr ved skrivebordet. Kast et blik på naturen. Der er ingen dyr i hundefamilien, der ligner vores udstillingshunde. Det skulle da lige være en hyæne. Evolutionen har gennem millioner af år designet den ideelle traver: En ulv med stejle vinkler.

Der er for tiden øget opmærksomhed på racehundeopdræt, hvor udstillingspræmier er den styrende faktor. Det fører kun til katastrofer. (Se klip fra BBC-dokumentaren) Skønhedskonkurrencer har aldrig gavnet nogen hunderace. Tværtimod. Når lægfolk uddanner hinanden i, hvordan den "korrekte" hund ser ud og derefter konkurrerer indbyrdes, resulterer det altid i overdrivelser til skade for dyrene.
Moderne træningsmetoder gør det til en herlig leg at uddanne en drifttstærk, lærenem schæferhund. Det gælder både for fører og hund.
Derimod er det uetisk at avle, så dyrene må leve med halthed og smerter. Hvor mange hunde bliver ikke aflivet på grund af HD og andre arvelige lidelser?
Hvis man kun bedømmer udseendet på en hund, og kun anvender hunde i avlen, der svarer til en bestemt skabelon, bliver andre kendetegn, der måske er ligeså vigtige for sundheden, udsat for såkaldt genetisk drift, hvilket vil sige, at de forandrer sig mere eller mindre tilfældigt. Derfor kan det selvfølgelig ske, at egenskaber, der på et tidspunkt var til stede i racen, fx et afbalanceret væsen eller gode brugsegenskaber, slet og ret går tabt.

Der ligger en stor fare i at brugshundeopdrætterne prøver at leve op til de eksteriørkrav skønhedsopdrættet stiller. "Gebrauchstüchtigkeit ist das einzige Kriterium für Schönheit", sagde Max von Stephanitz, så hvis vi ønsker at bevare schæferhunden som en brugshund, må konkurrenceelementet fjernes fra eksteriørbedømmelsen. Skønhedskonkurrencer har ingen værdi i forhold til avl af velegnede brugshunde. Hundenes fysik må vurderes ud fra objektive kriterier: Er de stærke, hurtige og udholdende? Har de god balance og koordination m.v.?
I Schæferhundeklubben har man valgt at vurdere brugsegenskaber ud fra prøveprogrammet. De skal kunne bruge næsen, lade sig føre i lydighed og forsvarsarbejde, vise drifter, vilje og lyst til at arbejde og et vist mål af robusthed overfor ydre påvirkninger. Det er sikkert en vældig fin ide, men hvorfor bruges den viden ikke i det forum, der avlskårer hundene? Vi får alenlange beskrivelser af hundens krydslængde, vinkler osv. Det hele afsluttes som regel med: "Mod og kampdrift udpræget. Slipper." Fem ord er hvad der ofres på beskrivelsen af den vigtigste del af (brugs)hunden…

Handler det mon om penge? Kig lige på dette link.
Jan Demeyere har som sædvanligt været grundig og undersøgt, hvor mange parringer tyske tophanner har haft fra 2003-2007. Når han skriver, at listen er ufuldstændig, er det ikke fordi tallene kan være mindre - tværtimod mangler der sikkert nogle.
Prisen på en parring ligger i gennemsnit på 1000 euro (nogle er billigere, mens andre bestemt er dyrere). Tankevækkende, ikke?


Er du interesseret i schæferhundeavl, HD, sundhed m.v. så læs
Jan Demeyeres blog.

Jeg har, efter aftale med Jan, oversat dele af en artikel, han har skrevet om "HD-bekæmpelse" i SV:
Læs her artiklen (PDF) eller
Læs original artikel

To eksempler på gruppe C:
Furbo degli Achei (VA 9 BSZS 2008 )
Zender vom Lusondai

De mest benyttede tyske hanner i 2010

FCI Standard Nr 166: Schæferhund

BBC - Pedigree Dogs Exposed
(Vist 25/2 - 2009 på TV2)

Videoklip om schæferhunde fra samme udsendelse . Den omtalte vinder er VA1 2006 Zamp vom Thermodos

Artikel af den østrigske kynolog og genetiker Dr. Hellmuth Wachtel

Interessant billedkavalkade over schæferhundens historie

RSV2000 er blevet medlem af VDH (FCI)

Lidt "Schutzdienst" fra Ulm 2009,
hvor 63 hanner og 49 tæver dumpede mod/kampdrift. De fleste med SchH2 eller SchH3.

Spændende læsning

After us the “Great Flood” af Koos Hassing fra kennel van Tiekerhook